Menu

Ulykken

image
08. november 2016 kl. 21:44
- der IKKE må ske

Kære forældre, vær søde ikke at køre vores fodboldspillende børn over.

Forleden var det ved at gå galt...

Det er mandag, det er koldt, mørkt og det småregner.

Et barn løber fra omklædningen over mod sin cykel. Barnet kigger sig ikke for, for det skal ikke krydse nogen vej. Der er jo fortov fra omklædning til der hvor cyklerne holder.

En bil holder i tomgang halvvejs på fortovet foran døren ind til omklædningen. En far sidder i varmen og venter på sit barn, og har fundet en plads helt tæt på døren.

Samtidig er en anden bil på vej ned mod grusarealet foran banerne, den skal bare lige forbi den parkerede bil, for at parkere helt nede ved stien ind til banerne...

Fortsæt selv scenariet… Opdager barnet bilen eller? Når bilen at bremse?
- En vågen voksen, nåede at råbe op, og standse ulykken!

  • Passage af gang- og cykelstien ved klubhuset i bil skal foretages med forsigtighed og i lav fart.
  • Det er forbudt at standse og parkere langs bygningen.
  • Parker på de dertil indrettede p-arealer langs asfaltvejen.
  • Alle bilister bedes køre langsomt og udvise agtpågivenhed ved færdsel omkring Karsen.

Tænk hvis uheldet er ude.

Læs også: Standsning FORBUDT ved stien til NKF på Holmegårdsvej