Menu

Lidt nyt fra pigeafdelingen

image NKF piger på tribunen
16. januar 2015 kl. 23:41
Piger på tur

19. oktober 2014 - læs i øvrigt artikel fra Ugebladet her.

Vi var små 40 piger og forældre afsted til Champions League kamp i Brøndby i den forgangne uge.
Efter vores besøg for nogle uger siden var vi inviteret af sportchef og træner og den invitation kunne vi ikke sige nej til Humørikonet smile

Vi mødtes på Karsen og drog til Brøndby Stadion, hvor vi, efter at have shoppet tøj og udstyr, gik til vores reserverede borde i cafeteriet. Her ventede kokken med lækre burgere med masser tilbehør og drikkevarer til, for den famøse sum af 60.- per næse.

Efter at have fyldt maverne var det så tid til det vi var kommet for at se..
Brøndbys kvinder mod Apollon FC fra Cypern.

Vi indtog stadion og vores pladser og fik samlet det flotte NKF banner som Dylan fra Printhouse havde lavet til os i dagens anledning.

Kampen blev spillet i et hæsblæsende tempo.
Brøndby skulle indhente et 1-0 nederlag fra første kamp og kom foran 1-0 på et flot hovedstødsmål men da der ikke scoredes mere i ordinær spilletid, skulle vinderen findes i forlænget spilletid, eller i straffesparkskonkurrence.

Kort inde i den forlængede spilletid scorede Apollon desværre og vi troede alle, at så var den kamp tabt.
Brøndbys vildt figtende piger ville det dog anderledes og på en fantastisk slutspurt vendte de det hele og trak sig sejrsrigt ud af opgøret med en 3-1 sejr og videre avancement i Champions League.

Vi var i alt knapt 1500 tilskuere, der alle havde en fantastisk og super spændende aften og efter kampen kom pigerne helt tæt på deres idoler og fik en snak og autogafer, så mon ikke vi tager afsted til næste kamp i starten af november og støtter de dygtige piger igen - det tror jeg.

Det er smadder hyggeligt og giver et fedt sammenhold i truppen at lave noget udenfor træningen og Brøndby piger er super søde til at bruge tid sammen med tilskuerne efter kampene og mange af vores piger skriver med dem på Instagram, Facebook og Twitter, så det giver lige lidt ekstra, når de kan komme så tæt på nogle af deres forbilleder, så vi kommer nok til at tage ud og se flere kampe sammen i fremtiden.