Menu

Lokalopgør - og stadig højt humør

image Tak til Pia (Andreas' mor) for de gode billeder.
09. maj 2015 kl. 22:39
NKF vs HUI

Lørdagens lokalopgør mellem NKF03 og HUI bød på god fight fra begge hold.

Holdet var til dagens kamp blevet forstærket - på SIDELINIEN - da flere spillere fra årgangens andet hold, var mødt op for at støtte kammeraterne på banen. Et kendetegn på godt sammenhold er, at drenge fra både Kokkedal og Nivå møder op på Karsen, uanset om de selv skal spille eller ej.

Om selve kampen, var spillet glimrende, når det foregik langs jorden. Når bolden blev driblet rundt, eller sparket endte det ofte i nærkampe, hvor der skulle kæmpes hårdt for hver en bold.

Heldigvis var alle dagens spillere solide fightere.

NKF kom foran 1-0, og kørte bolden fint rundt. HUI fik udlignet, og kampen var meget jævnbyrdig. HUI var flere gange tæt på at få bolden i nettet, men flot spil af målmand og forsvar, samt hovedstødsredninger på stregen, hold gæsterne fra yderligere scoringen. I midten af 2. halvleg begyndte vægtskålen at tippe til NKF fordel. Drengene viste vilje, styrke, godt humør og sammenhold. Og da kamplederens fløjte lød for sidste gang, stod der 3-1 på blokken.

Sejren blev sædvanen tro fejret i rundkreds. Denne gang med Emils lillesøster i centrum. En fin gestus til en trofast fan, der som mange andre af spillernes familiemedlemmer troligt støtter vores drenge.

Victor, Viktor og Julius stod for NKFs mål (så vidt det erindres - men vigtigst er at holdet stod sammen, før, under og efter kampen).

Se flere billeder fra kampen i Quick Galleriet her på siden.
Tak til Pia (Andreas' mor) for de gode billeder.

undefined