Menu

NKF vinder Farum Cup 2015

image Vinderholdet med hævede pokaler
Jacques Bryde
11. januar 2015 kl. 19:46
NKF04 tog førstepladsen i Farum

Lørdag d. 3. januar godt nytårs trætte tog årgang 04 afsted til Farum for at deltage i FARUM CUP.

2 hold deltog, HOLD 1: Gustav M, Oliver, Joachim, Philip, Villads, og Emil, HOLD 2: Gustav L, Tore, Nicki, Martin, Emir, og Alfred.

Indledende pulje kampe for HOLD 1 blev tætte og spændende, men gik videre med 9 point for 3 sejr.

HOLD 2 derimod cruisede gennem den indledende pulje og vandt i suveræn stil med 9 point og en imponerende målscore på 13-2.

Så var det tid til kvartfinalerne, HOLD 1 spillede i mod Brøndby  en spændende og lige kamp, men med 1 min tilbage lukkede NKF kampen med en scoring til 3 – 1.

HOLD 2 skulle spille i mod Vallensbæk, og med en sejr kunne de i semifinalen se frem til at møde HOLD1, de lagde stærkt ud og scorede hurtigt men juleferien havde desværre sat sine spor og de måtte se sig slået med 2-1.

Tid til semifinale: NKF 1- Vallensbæk, holdet havde fundet formen og vinder mentaliteten og kørte en sikker sejr hjem og dermed var de klar til FINALEN !

FINALE: Kastrup boldklub- NKF, det var tydeligt at drengene havde opbygget selvtillid efter de forgående kampe, de spillede sikkert, og med overskud.

Med 1 minut igen bragte de sig foran 2-0, Kastrup reducerede til 2-1 med 20 sekunder tilbage, men sejren var i hus og drengene kunne løfte hænderne i vejret efter en lang dag.

Tak til alle 04 drengene der deltog i Farum Cup, en fantastisk måde at bruge en lørdag aften på.

Vi tog afsted uden de store forventninger og kom tilbage med hænderne fulde.

 

Stort tillykke, og godt gået af begge hold.