Menu

Pigerne i Sommerland - Fair Play

image
08. juni 2015 kl. 21:51
Sommerland Sjælland Cup 7. juni

Der er vist ingen tvivl om at pigerne er vilde med fodbold og en tur i Sommerland Sjælland. Alle var tidlig ud af fjerene og klar til afgang fra Karsen 06:45.

 

Træneren havde sendt mariehønen afsted om sol og blå himmel. Det blev hørt og det gode vejr var sikret. Turen gik mod Sommerland Sjælland Cup med en masse frivillige forældre. Jer vil jeg gerne takke alle forældre for at bidrage til en god dag.

 

U-14 med Ejner som træner var første hold i ilden og der blev fra start gået til stålet fra begge hold. Pigerne kæmpede godt, men med 1 minut igen, rullede bolden desværre over stregen til et 1-0 nederlag. Dagen igennem havde U-14 pigerne tætte kampe og kan helt sikkert bruges til videre udvikling af holdet. U-12 med Valdemar i spidsen havde fundet melodien og udfordrere modstanderen og resulterede i et par flotte sejre og en uafgjort. De helt små piger var under mine vinger og hyggede sig helt fantastisk med massere af flot fodbold og seje mål. 4 tætte kampe blev spillet og det var tydligt at alt den hårde træning på Karsen, bar frugt på banen.

 

Fairplay – NKF kan være stolte.

 

Fodbold er meget mere end resultater, det er sammenhold, respekt og god stil. Jeg vil gerne fremhæve 2 spillere som gjorde en forskel i dag. Hvad gør man, når modstanderen ikke kan stille hold og vil aflyse. Man spørger blandt NKF pigerne, om en af dem vil spille for modstanderen og helt resolut melder Sanne Dall sig og spiller hele kampen for modstanderen. Kampen slutter 1-1 og Sanne som vinder.

 

Fodbold er en kontaktsport og dette måtte modstanderens målmand konstatere, da Cecilia Glar sender en kanonkugle afsted. Uheldigvis bliver målmanden ramt skævt og må udgå for en kort periode. Cecilia undskylder til målmanden og sikrer sig alt er i orden. Efter kampen bliver jeg kontaktet af en observatør for stævnet som gerne ville takke Cecilia for fairplay og god sportsånd. Cecilia modtog efterfølgende 2 gratis billetter til Sommerland Sjælland, så mor og far skal nok afsted igen.

 

Til sidst sluttede vi af i Sommerland Sjælland og med høj sol og medaljeoverrækkelse og dagen var fuldendt.

 

Hvis der er andre gode historier og billeder, så del dem gerne.

 

Jeg  vil gerne takke alle som støtter op om holdene og vi bliver kun en succes hvis alle bidrager til fællesskabet.  

 

Bedste sommerhilsen

Christian