Menu

NKF målmandstalent skifter til Lyngby

image
02. december 2017 kl. 08:01
Benjamin har fået plads på Lyngbys U15 Elitehold

Benjamin Bligaard, målmandstalent fra Nivå-Kokkedal Fodboldklub – NKF, skifter den blå/sorte trøje ud med en lidt lysere blå. Han skifter nemlig til Lyngby BK. Benjamin har igennem det sidste halve år trænet med Lyngbys U15 Elite. 2 gange om ugen har han taget turen sydpå. Træningsopholdet er nu skiftet ud med et klubskifte.

Det er altid trist at sige farvel til en dygtig spiller, og Benjamin vil uden tvivl blive savnet i NKF, både for det sportslige, men så sandelig også for den positive, hjælpsomme og smilende ”dreng” han altid er.

I NKF græder vi med det ene øje og smiler med det andet, når en af de ”store” klubber (der spiller i superligaen), kan bruge en af vores spillere, samtidigt er det også et kæmpe skulderklap til NKF og det fokus vi har på udvikling af vores spillere. Benjamin er den 4. NKF-spiller, der inden for det sidste års tid skifter til Lyngby. Han gør Emil Fosgrau, Gustav Mortensen og Ahmet Senel selskab.

Vi ønsker ”Benja” alt mulig held og lykke med hans klubskifte.
Og HUSK nu: ”Benja du er altid velkommen på Karsen.”

FORZA NKF