Menu

Har du tegnet den rigtige ulykkesforsikring

image – når du ”arbejder” i NKF?
21. december 2019 kl. 08:52

Har du tegnet den rigtige ulykkesforsikring – når du ”arbejder” i NKF?

Mange af jer har jo sikkert allerede selv tegnet en privat ulykkesforsikring eller har denne forsikring via jeres arbejdsgiver eller lignende.   

Da I som trænere ”arbejder” i NKF, også selvom det er ulønnet, er det vigtigt, at I har tegnet en heltidsdækning på ulykkesforsikringen – og ikke kun har en fritidsdækning. Har I kun tegnet en fritidsdækning vil der være risiko for, at I ikke vil være dækket, hvis der skulle ske en ulykke mens I arbejder/hjælper i vores klub. I det tilfælde vil der nemlig være ”risiko” for at det betragtes som arbejde – og derfor ikke jeres fritid.

Min anbefaling er derfor, at I sikrer at I har tegnet den rigtige forsikring ift. ulykkesforsikringen (heltid). Når / hvis I tegner denne forsikring er I sikret døgnet rundt – også når I hjælper andre – eks. via jeres ”arbejde” her i klubben.

Til alle jer, som er ungtrænere i klubben, vil jeg anbefale, at I sørger for at jeres forældre også læser denne mail.    

Eventuelle udgifter til ændringer eller tegning af ulykkesforsikringen vil ikke blive betalt af NKF.    

Har I spørgsmål til ovennævnte, er I selvsagt velkommen til at kontakte mig.

Og stor tak for den store indsats I yder i NKF.

 

Hilsen

 

Michael,

Bestyrelsesmedlem i NKF

 

Cookies - NKF bruger cookies for at give klubben overblik over brug af hjemmesiden.
Mere info om cookies - klik her