Menu

SØGER MÆND I DEN BEDSTE ALDER

image Klassisk holdbillede, eller...
Dennis Kjeldsen
08. januar 2020 kl. 21:31
Har du lyst til at spille fodbold?

Havde du lagt støvlerne på hylden, men savner det? Er du ny i området? Vil du spille socialt i et godt kammeratskab? Så læs videre om Veteranerne i Nivå-Kokkedal Fodboldklub (NKF).

Vi har to hold i Veteran rækken; et 11-mands og et 8-mands hold. Vi spiller som regel kampe i ugedagene om aftenen. Vi er gode nogle gange og andre gange knap så. Men vi har det sjovt og går til den uanset. Vi er en blandet flok i såvel højde og drøjde, form og figur samt med et alderspænd fra midt 30'erne til først i tresserne!

Vi har hjemmebane på Karsemosegård med fantastiske baner - græs og kunst!

Som veteran skal man være 40+ men vi kan få dispensation til at stille op med nogle få under 40. MEN er du ikke helt gammel nok endnu eller ved om det er noget for dig inden du melder dig ind så skal det ikke holde dig tilbage!

Hver søndag fra 0930-1100 'træner' vi på Karsen en blandet flok og her er du velkommen.
Med træning mener vi at vi dukker op, deler to hold og spiller en kamp. Nogle gange også onsdag. Det er hyggeligt og vi får tilpas meget sved på panden til at vi kan retfærdiggøre det!

Er du interesseret? Har du spørgsmål eller skal du lige beroliges om at du ikke behøver være i dit livs form så skriv eller ring til Dennis Kjeldsen (22782142 / dennis.kjeldsen@gmail.com) eller Esben Agersnap (31706661 / eagersnap@gmail.com).