Mandag, 14. juni 2010 14:03
Skrevet af Dorthe Runge-Dalager
Pigerne har spillet den sidste kamp i forårssæsonen og vi kan konkluderer at det går rigtigt godt med pigefodbolden i NKF.
I denne sæson har vi deltaget med et 7.mands hold i række 3, og med et-to 5.mands hold i de forskellige stævner der har været henover foråret. Derudover har vi været med til Bakken Cup og Sommerland Sjælland Cup - alt i alt en masse fodbold og meget social hygge - hvilket stadig er det vigtigste for pigetruppen.
Turneringen er gået over alt forvening og vi endte på en fortjent 4.plads med 15.point og en målscore på 31-22 meget flot synes jeg, specielt set i lyset af at vi spillede uafgjort med både nr. 1 og nr. 3. Vi har spillet rigtig mange flotte kampe og kan vist kun finde en enkel der ikke levede op til standarden - så stabiliteten er også ved at være på plads 
Til efteråret har vi valgt at tilmelde to 7.mands hold, et i række 2 og et i række 3, det betyder så også at der ikke bliver spillet 5.mands i efteråret, pigerne er for store til det nu.
Vi er nu 23 spillere og 4 trænere der alle møder op stort set hver gang, og der kommer hele tiden nye spillere til - dejligt - alle nye der er født i sidste halvdel af 1998, hele 1999 og hele 2000 er velkomne efter sommerferien - vi skriver her på siden når vi starter op igen.
Rigtig mange af pigerne holder sig igang i sommerferien ved at deltage i fodboldskolen i NKF, jeg tør godt konkludere her efter 2 år at pigefodbolden er kommet til NKF for at bllive - det er bare super dejligt
God sommer til alle
Hilsen
Pigetrænerne