Menu

Info til NKF medlemmer 7 maj 2020

image
Karsten Warming
07. maj 2020 kl. 20:03
Statsministeren har her til aften oplyst at vi igen kan begynde at spille fodbold fra 18. maj

Kære alle medlemmer af NKF,

Statsministeren har her til aften oplyst at vi igen kan begynde at spille fodbold (i en eller anden form) fra mandag den 18. maj.

Bestyrelsen er klar med en genåbningsplan, og vi sætter den nu i værk.

Der vil komme besked ud til alle medlemmer i løbet af næste uge, men først skal de sidste ting på plads (vi skal have styr på retningslinjerne) og vores trænere og ledere skal orienteres og inddrages i planen.

Hold derfor øje med indbakken, hjemmesiden og de sociale medier.

Sportslige hilsner

På bestyrelsens vegne
Karsten Warming, formand
Nivå-Kokkedal Fodboldklub - NKF

 

Opdatering 11. maj

Hent træningstider gældende fra 18. maj som udskriftsvenlig pdf her.

Uddrag af forældrebrev udsendt 11. maj

Det korte overblik

  • Omklædningsrum er aflåst – alle møder omklædt, tager fodboldstøvler på træningsbanen
  • Ikke træning for alle endnu – I første omgang er der alene træning for U10 (årgang 2010) og ældre
  • Mindre træning i en periode for nogle – der trænes maksimalt 2 gange på en uge
  • Træningstider – for dem der træner sent (normalt 18.30) starter træningen først 18.45 og man har ikke adgang til anlægget før 18.35!
  • Træningsgrupper – alle træner i grupper af maksimalt 9 spillere
  • Ingen forældre til træning med mindre de skal assistere efter aftale
  • Afhentning af spillere efter træning – aftal med de børn som hentes i bil, at de selv finder Jer på parkeringspladsen, så undgår vi alt for mange forældre stimlende sammen på anlægget.
  • Medbring egen drikkedunk og gerne håndsprit – Alle spillere skal medbringe egen drikkedunk og gerne håndsprit. Alle spillere skal have sprittet hænder inden træningsstart og efter træning
  • Ingen egen materialer – Ingen må medbringe egne materiale til træning (ej heller bolde for at træne lidt før eller efter). Eneste undtagelse er målmænd som har egne handsker med (som afsprittes). Klubben sørger for desinficering af alle materialer efter træning
  • Sygdom – så bliver man hjemme, også hvis det er familiemedlemmer som kan have Covid-19. Der er først adgang til træning når man er symptomfri i 48 timer og hvis det er på mistanke om Covid-19 når man selv eller familiemedlemmer er testet negativ.
  • Følg anvisningerne fra trænere/ledere og bestyrelsen

Hent det fulde forældrebrev som udskriftsvenlig pdf her.

Cookies - NKF bruger cookies for at give klubben overblik over brug af hjemmesiden.
Mere info om cookies - klik her