Menu

Velkommen til et efterår med Covid-19 restriktioner

image
Karsten Warming
07. august 2020 kl. 21:28
Brev til alle medlemmer af NKF

Nivå, den 7. august 2020

(Udskriftsvenlig pdf - klik her)

 

VELKOMMEN TILBAGE EFTER SOMMERFERIEN

TIL ET EFTERÅR MED COVID-19 RESTRIKTIONER

 

Kære medlemmer af Nivå-Kokkedal Fodboldklub og forældre,

Vi håber i alle har haft en dejlig sommer. Det har været skønt at se at mange hold har trænet lidt under sommerferien og at mange har brugt anlægget til selvtræning.

Nu går vi for alvor i gang igen med træningsopstart og efterårsturneringerne.

Desværre er der som alle nok ved fortsat Covid-19 i Danmark og smittetallet er for tiden stigende.

DBU har derfor ikke ændret på retningslinjerne hen over sommeren, og bestyrelsen har derfor besluttet på møde i går aftes, at vi fortsat henholder os til DBU´s retningslinjer.

Det betyder desværre fortsat, at der som udgangspunkt ikke er adgang for forældre under træning, bortset fra forældre til årgangene 2013, 2014, 2015 og 2016.

Café Karsen er åben og man er velkommen til at slå sig ned deroppe, så længe forsamlingsforbuddet overholdes for så vidt angår antal personer. Husk også at holde afstand.

Spillerne skal fortsat møde omklædt og gå direkte til det område hvor de træner og indgangs- og udgangsvej er samme som før sommerferien.

Omklædningsrum er fortsat lukket i forbindelse med træning, undtagen nødtoilet i omklædning 3.

I forbindelse med kampe er forældre og andre tilskuere velkomne, men de skal sidde ned og der må maksimalt være 500 samlet på anlægget i forbindelse med kampe.

I forbindelse med kampe vil omklædningsrum i nogle tilfælde være tilgængelige (primært for de ældste spillere). Disse omklædningsrum rengøres og desinficeres efter brug.

Specifiktræning og målmandstræning er fortsat indstillet og genstartes først senere.

Vi bebeklager meget og ved godt at der er mange forældre der savner at se spillerne til træning. Vi ved også godt at der er mange der stiller spørgsmålstegn ved logikken i anbefalingerne, men vi følger dem, for derved at passe bedst muligt på hinanden og for at forsøge at undgå nedlukning af Karsen igen.

Hvis I skulle have spørgsmål, er I som altid velkommen til at kontakte undertegnede (formand@nkf.dk) eller klubbens administrator Lasse Larsen (nkf@nkf.dk).

 

Sportslige hilsner

På bestyrelsens vegne

 

Karsten Warming, Formand

Cookies - NKF bruger cookies for at give klubben overblik over brug af hjemmesiden.
Mere info om cookies - klik her